Æblemosteriet er ejet af danske frugtavlere under sammenslutningen Danske FrugtAvlere. Vi fremstiller koldpresset æblemost fra gode danske æbler og benytter os ikke af koncentrat eller kemiske processer, der øger saftudbyttet. Godt nok giver koldpresning ikke så meget saft per æble, men det er lige præcis dét, der giver den fantastiske smag – den naturlige smag af 100% ren, ufortyndet æblesaft.
For intet smager som koldpresset æblemost fremstillet af folk, der ved, hvad de laver. Dét ved vi. Vores mostmester, Lars Rasmussen, har stor erfaring med fremstilling af både filtreret og ufiltreret most. Han udvælger nøje æblerne og smager på mosten løbende, for at sikre at den har den helt rigtige fylde og smag. Og når Lars ikke har travlt med at presse vores egen most, presser han også gerne for andre stolte æbleavlere, der ønsker en kvalitetsmost lidt ud over det sædvanlige.
Har du lyst høre mere om mosteriet og vores forskellige produkter, eller har du spørgsmål og kommentarer, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 8930 1500.